KS Tree Care A/S
Lunikvej 9
2670 Greve
CVR: 25221184
Kontakt os
Om os
Vi har arbejdet i branchen i over 30 år og og har erfaring med alle former for træpleje. Firmaet består af 12-15 medarbejdere, der beskæftiger sig med træpleje og grøn pleje.
Kæmpe bjørneklo har et skidt ry – og med rette.
Bjørnekloen breder sig hurtigt, vokser til flere meters højde, kvæler alle andre planter og kan give alvorlige forbrændinger, hvis man får saften fra planten på huden.
Miljø- og Fødevarestyrelsen har bjørneklo på listen over invasive arter, der skal udryddes fra den danske natur. Som den eneste plante, er der lovgivet om total udryddelse af arten.
Om bekæmpelse skriver styrelsen:
”Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.”
Kommunerne har lov til at udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af bjørneklo i deres område. Som ejer af en grund med bjørneklo på, kan du altså blive pålagt at fjerne bevoksningen af din kommune.
Det er ikke en let opgave. Det kræver viden og vedholdenhed. Arbejdet med bekæmpelsen foregår over flere år, før en bestand er nedkæmpet helt, og selv da skal der følges op i årene efter. Bare for at være helt sikker på, at der ikke har gemt sig nogle frø fra bjørnekloen i jorden.
Hvordan bekæmper man bjørneklo?
Der er flere metoder til bekæmpelse af bjørneklo, og det er vigtigt at vælge den med størst mulighed for succes ved de lokale forhold.
Størrelsen på bevoksningen og placeringen af den er afgørende for, hvilken metode, der er mest hensigtsmæssig. Der er særlige hensyn at tage, hvis bjørnekloen står tæt på vandløb eller vådområder. Både af hensyn til mulig erosion af jordbund, men også fordi evt. tabte frø let kan sprede sig ved at flyde med vandet.
Hos KS Tree Care bruger vi bl.a. følgende metoder:
- manuel bekæmpelse med rodstikning
- manuel bekæmpelse med buskrydder
- maskinel bekæmpelse med større og mindre maskiner
- kemisk bekæmpelse
Men det vigtigste er, at der bliver fulgt op og gentaget indtil hele bevoksningen, er væk.
Miljø- og Fødevarestyrelsen anbefaler, at man genbesøger området i mindst tre år efter bevoksningen er konstateret nedkæmpet. Det er altså en årelang indsats, der er nødvendig.
Har du en mindre bestand, kan du overveje at dække området med en presenning og på den måde slå bjørnekloen ned.
Rodstikning er meget effektiv ved enkelte planter, eller som opfølgning på en større indsats. Når du alligevel er ude for at se til området, så hav en spade med og kap rødderne på eventuelle overlevende eller nye planter.
Husk at dække dig til under bekæmpelsen, og gør det tidlig morgen eller sen aften.
Får du plantesaft på huden og bliver udsat for sollys, så reagerer din hud voldsomt med rødme, kløe og væskende blærer. Inden du tager for let på det, så prøv at søge på internettet efter billeder af skader opstået efter kontakt med bjørneklo.
Dæk dig til og vask hyppigt de områder, det ikke er muligt at dække til, f.eks. ansigt og sprækker ved håndled.
Vil du have hjælp til at fjerne bjørneklo på din ejendom?
Hvorfor har vi bjørneklo i Danmark?
Hvis bjørneklo ikke er en lokal art og er så farlig, hvorfor har vi den så overhovedet i Danmark?
Bjørneklo blev, som så mange andre invasive arter, importeret, fordi den var flot og eksotisk. I 1850-tallet har nogen taget frø med hjem fra Asien for at så bjørneklo i europæiske haver. De store skærme er smukke og karakteristiske, så man kan godt forestille sig, at det har dannet mode.
I starten var der altså kun tale om få bestande i private haver og parker, men siden har bjørneklo bredt sig via tørrede skærme. Bestandene truer nu lokale planter og dyreliv overalt i Europa.
Vi har mange års erfaring med bekæmpelse af bjørneklo – kontakt os for et tilbud >>
Vi er medlem af:
